ET kig bag kulissen hos

Little Crafty Cottage

Kærlighed til landsbyliv, hjemlig varme & kreativt håndværk.

  • Lær mig at kende!
    Mit navn er Johanne, og jeg er det kreative hoved bag Little Crafty Cottage.
    For nogle år siden købte min mand og jeg et charmerende bindingsværkshus fra 1850 i en hyggelig landsby lidt nord for København — omgivet af marker, hestefolde og skønne mennesker.

    Siden 2018 har jeg drevet en lille enkeltmandsvirksomhed, hvor jeg har designet og solgt digitale strikkeopskrifter til børn, kvinder og mænd på min egen webshop.

    Med huskøbet fulgte også en ny, dyb trang til at kunne bruge mine hænder til at skabe andet end smukt strik – hvad enten det har været at udskifte en dør, give gamle møbler nyt liv, dyrke frugt og grønt, sylte og konservere, lave mad, sy, organisere eller lægge budgetter. Alt dette har ført til udviklingen af Little Crafty Cottage – med håbet om at skabe et inspirerende, lærerigt og relaterbart sted for alle os, der ønsker at leve enkelt, kreativt og bevidst.
    Johanne Flodin
    kvinden bag
    little crafty cottage
Little Crafty Cottage er en hyldest til enkel og kreativ livsstil

— et sted hvor håndværk, hjemlighed og hverdagsliv mødes på en nostalgisk, men moderne måde.

Her deler jeg glæden ved at skabe med hænderne — strik, syning, bagning, dekoration og alt, der gør hjemmet levende. Med digitale skabeloner, strikkeopskrifter, piktogrammer og værktøjer hjælper jeg dig med at organisere, strukturere og forme det liv, du ønsker at leve.

Little Crafty Cottage handler om ro, balance og kreativitet i hverdagen — at skabe med kærlighed, leve med omtanke og finde skønhed i de små, simple ting ✨

Find inspiration her
Organisér